Områdefornyelse i Hvalsø Bymidte er godkendt

Skrevet den 02-11-2016

Glædelig Nyhed: Områdefornyelse i Hvalsø Bymidte nu godkendt og klar til igangsættelse - Velkommen til opstartsmøde på torsdag 3/11 fra 17-19 i Projektkontoret.

hvalsoglaedelignyhed

Så skete det endelig! Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet nu har godkendt vores byfornyelsesprogram for områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte samt ansøgning om ekstraordinære midler til bygningsfornyelse i områdefornyelsen. Det betyder, at vi nu kan gå i gang med områdefornyelsen. Tillykke til alle jer, der har været med omkring Vores Hvalsø og har gjort det hele muligt.

I kan læse det godkendte byfornyelsesprogram her


Det betyder, at vi, som tidligere aftalt, kan afholde vores første opstartsmøde for områdefornyelsen torsdag den 3/11 fra 17-19 i Projektkontoret. Her tager vi i første omgang hul på, hvordan vi bedst synes at områdefornyelsen skal organiseres og arbejde i praksis. Dagsordenen er følgende:

  • Velkommen: Lidt om godkendelsen af områdefornyelsen – de formelle rammer.
  • Overblik arbejdsgrupper: Hvilke arbejdsgrupper er allerede i gang? (Hovedgadegruppe, Blomsterkassegruppe, Kropladsgruppe, Stationsgruppe, Biblioteksgruppe, Trafikgruppe, Kunstgruppe, Gruppe omkring frodighed og samspil etc.). Hvordan supplerer grupperne hinanden, og hvor mangler der evt. arbejdsgrupper i forhold til arbejdsopgaverne i byfornyelsesprogrammet?
  • Organisering af områdefornyelsen: Hvordan vi arbejder sammen. Koordinationsgruppe, arbejdsgrupper, byen, kommunen mv. - vi drøfter muligheder, tanker og ønsker.
  • Offentliggørelse af områdefornyelsen: Hvordan informerer og inviterer vi bedst byen til at være med i områdefornyelsen - nu hvor den kan sættes i gang? Stormøde for hele byen?
  • Mødesteder og kommunikationsplatforme: Hvor mødes vi, når Projektkontoret lukker med udgangen af 2016? Hvordan kommunikerer vi sammen? Vi drøfter indledende tanker omkring dette bysamarbejde.
  • Evt. og næste møde.

Alle med interesse i Hvalsø er, som altid, yderst velkomne til mødet. Tilmeld dig gerne via mail til Bjørn Henrichsen: bjhe@lejre.dk, så vi kan planlægge the, kaffe og kage i rette mængder.
Vi ses!

Vores Hvalsø


Vores Hvalsø er et byudviklingsinitiativ, der gennemføres af Lejre Kommune i tæt samarbejde med byens borgere, foreninger,
erhvervsliv og alle andre interesserede.