Skrevet den 11-12-2017 Siden dannelsen i maj 2017 har Bysamarbejdet Hvalsø holdt fem møder. Du kan læse dagsordener og referater nedenfor, og i 2018 er følgende møder planlagt:

Følg med i Bysamarbejdet Hvalsø

Skrevet den 28-06-2017

Nu har Bysamarbejdet Hvalsø holdt to møder. Det første den 9. maj 2017 og det andet den 19. juni 2017 – begge afholdt i Hvalsø Bibliotek. Du kan følge med i dagsorden, kort referat og bilag fra møderne nedenfor. Bysamarbejdet Hvalsø mødes yderligere tre gange i 2017:

  • Mandag den 4. september fra 17-20 på Hvalsø Bibliotek.
  • Mandag den 9. oktober fra 17-20 på Hvalsø Bibliotek.
  • Mandag den 6. november fra 17-20 på Hvalsø Bibliotek.

Brug Bysamarbejdet Hvalsø – det er til for hele byen

Har du ideer til projekter, eller vil du bare også gerne være med til at sætte en god udvikling i gang i din bymidte, så tøv ikke med at kontakte Bysamarbejdet Hvalsø. Du kan både sende ideer eller forslag til Bysamarbejdet Hvalsø, som vil blive behandlet på kommende møder. Forslag og ideer sendes direkte til Bysamarbejdets sekretær Bjørn Henrichsen pr. mail bjhe@lejre.dk eller ring 5380 8188, hvis du har spørgsmål. Forslag eller ideer skal sendes senest 4 arbejdsdage før møder i Bysamarbejdet Hvalsø, hvis de skal med i mødedagsorden. Du er også meget velkommen til at kontakte Bysamarbejdets medlemmer direkte - der er mange spændende ting i gang, og der er også brug for dig:

Læs lidt mere om Bysamarbejdet Hvalsø her

Læs dagsorden, referat og bilag fra første møde den 9. maj 2017

Læs dagsorden, referat og bilag fra andet møde den 19. juni 2017

 

Refratmode

 

Læs dagsorden, referat og bilag fra tredje møde den 4. oktober 2017

Så kan I søge bygningsfornyelsesmidler i Hvalsø Bymidte

Skrevet den 02-06-2017

I forbindelse med områdefornyelsen af Hvalsø Bymidte, der skal sætte en positiv udvikling i gang i bymidten og ikke mindst Hovedgaden, har Lejre Kommune samlet set opnået en pulje til bygningsfornyelse på 1,5 mio. kr. Lejre Kommune finansierer selv 0,45 mio. kr., og resten er statslige midler. Pengene skal gå til at istandsætte nedslidte bygninger og understøtte den positive udvikling af bygningsmassen i Hvalsø bymidte i områdefornyelsesperioden frem mod september 2021, og det er hensigten, at bygningsfornyelsesmidlerne skal strækkes, så der bliver mulighed for at støtte projekter igennem hele perioden.

Vil man søge midlerne, så skal man være parat til medfinansiere mindst 50% af det ansøgte beløb – men gerne mere. Ansøgningerne vil efterfølgende blive behandlet og prioriteret samlet af Bysamarbejdet Hvalsø og den kommunale organisation. Første ansøgningsfrist for alle interesserede er:

Fredag den 25. august 2017

Ansøgninger skal sendes pr. mail til Bjørn Henrichsen, projektleder for områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte: bjhe@lejre.dk.
Er du interesseret i at søge om bygningsfornyelsesmidler, så ring eller skriv gerne først for yderligere oplysninger omkring udarbejdelse af ansøgningsmateriale: bjhe@lejre.dk eller 53808188.

image001

Bysamarbejdet Hvalsø er nu dannet

Skrevet den 21-04-2017

bysamarbejdet01

Tak til alle, der var med, da Bysamarbejdet Hvalsø blev dannet søndag den 2. april på Bysamlingen i Kultursalen i Hvalsø. Bysamarbejdet Hvalsø skal i de kommende år tage ansvar for gennemførelsen af områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte i tæt samarbejde byen, den kommunale administration, politikere, rådgivere og andre samarbejdspartnere. Gruppen består af seks repræsentanter for lokale arbejdsgrupper og fem repræsentanter for lokale foreninger:

Tre overordnede anlægsgrupper varetager gennemførelsen af områdefornyelsens større og sammenhængende anlægsarbejder i tæt samarbejde med den kommunale administration, herunder:

  • Hovedgadegruppe: Anlægsgruppe med fokus på udvikling af ny Hovedgaden, trafiksikkerhed, erhvervs- og butiksudvikling mv.
  • Frodighed & Samspil: Anlægsgruppe med fokus på udvikling af steder, forbindelser, frodighed, natur og liv i bymidten.
  • Stationsgruppen - Velkommen til Hvalsø: Anlægsgruppe med fokus på udvikling af stationsområdet.

Tre tema- og ressourcegrupper fungerer som udviklings-, aktivitets- og vidensressource for gennemførelse af områdefornyelsen i tæt samarbejde med ovennævnte anlægsgrupper, herunder:

  • Kunst – og Forskønnelsesgruppe: Tema- og ressourcegruppe med fokus at integrere kunst samt kunstneriske kompetencer og forskønnelsesprocesser i områdefornyelsen.
  • Fortælle- og historiegruppe: Tema- og ressourcegruppe med fokus på formidling af byens historie, arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.
  • Aktivitetsgruppe: Tema- og ressourcegruppe med fokus på gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med områdefornyelsen.

De fem foreningsrepræsentanter er fra hhv. Hvalsø Bylav, Lejre Erhvervsforum, Paraply Hvalsø Idræt, Kulturkaravanen og Skolebestyrelsen på Hvalsø Skole, og fra den kommunale administration deltager tre repræsentanter – de sidstnævnte uden stemmeret. Det første møde i Bysamarbejdet Hvalsø afholdes den 9. maj.

Du kan følge med i dagsorden og referat her

Vær med: Der er brug for alle gode kræfter i byen

Har du ideer og lyst til at være med til at udvikle din bymidte eller spørgsmål til områdefornyelsen, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Bysamarbejdet Hvalsø:

Projektkoordinator for områdefornyelsen i Lejre Kommunes administration: 5380 8188 eller bjhe@lejre.dk.

Hovedgadegruppen: Birgitte Boesen: 2339 5272 eller mail@birgitteboesen.dk.
Frodighed og Samspil: Peter Schultz Jørgensen - 4220 5099 eller psjcity@gmail.com.
Stationsgruppen: Ole D. Jensen - 2373 9632 eller oledangvard@gmail.com.

Kunst og Forskønnelse: Charlott Bamford Christensen: 2029 6424 eller jord.ax@sol.dk.
Historiefortælling og Kulturarv: Rolf Hegedys – 4640 7717 eller agent@agentskilte.dk.
Aktivitetsgruppen: Rene Jørgensen – 4071 1991 eller positivglad@gmail.com.

Hvalsø Bylav: Gert Fabrin – 2245 7815 eller gertfabrin@hotmail.com.
Lejre Erhvervsforum: Søren Jepsen – 2988 4181 eller sj@sjauto.dk.
Paraply Hvalsø Idræt: Merete Grunnet – 2264 9938 eller merete@grunnet.one.
Kulturkaravanen: Jens Breum – 2054 2959 eller jensbreum@live.dk.
Skolebestyrelsen Hvalsø Skole: Louise Bonde Raasthøj – 2726 1231 eller lobralab@gmail.com.

bysamarbejdet02

Oplæg fra Bysamlingen og baggrundsmateriale

På Bysamlingen den 2. april 2017, hvor borgmester Carsten Rasmussen bød velkommen, var der oplæg fra områdefornyelsen projektkoordinator Bjørn Henrichsen og Annika Agger, forsker fra RUC med speciale i områdefornyelse og samskabelse. Gense dem via link nedenfor:

Du kan også læse:

Byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen
Visionen for HvalsøVisionen for Hvalsø
Programmet for Bysamlingen den 2. april 2017

Mange hilsener
Bysamarbejdet Hvalsø

Vær med: Byfornyelsen i Hvalsø Bymidte sættes i gang

Skrevet den 21-03-2017

Bedre, grønnere og mere levende Hovedgade, øget trafiksikkerhed, frodige mødesteder og forbindelser i bymidten, istandsættelse af nedslidte bygninger, kunst- og forskønnelse, synliggørelse af byens historie, stærkt bysamarbejde og et stationsområde, der byder alle velkommen til Hvalsø – det er bare nogle af de ting, som områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte skal være med til at realisere i de kommende år.

Kunstbnken i Hvals Skabt af lokale ildjle

Det Hvalsø, du drømmer om

Områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte skydes i gang søndag den 2. april fra 9:30-13:00, hvor alle i Hvalsø indbydes til at være med i Kultursalen i Hvalsø Bibliotek.

På dagen skal ”Bysamarbejdet Hvalsø” dannes. Bysamarbejdet Hvalsø er den gruppe, som skal tage ansvar for gennemførelsen af områdefornyelsen i de kommende år. Gruppen bliver dannet med repræsentanter for lokale arbejdsgrupper og foreninger.

Den 2. april kan du altså møde mange af de lokale borgere, foreningsrepræsentanter og arbejdsgrupper, der allerede har taget initiativ og er i gang med spændende projekter. Og skulle du få lyst til at være med, er der brug for alle gode kræfter, uanset om du vil lytte, koble dig på eksisterende arbejder eller brænder for noget andet, du vil være med til at sætte i gang.

Borgmester Carsten Rasmussen bakker op om byens initiativ og voksende fællesskab omkring byudviklingen:

En god by kræver borgere, der vil skabe og tage ansvar for den by, de drømmer om og ønsker at leve i. Og det er lige netop, hvad mange borgere og ildsjæle har gjort igennem de sidste par år i Hvalsø, hvor fællesskabet og fundamentet for udviklingen af bymidten er skabt i tæt samarbejde mellem byens mange ildsjæle og kommunens medarbejdere.

Vores Hvalsø – fundamentet er lagt

Mange borgere, foreninger og lokalt erhvervsliv har igennem de sidste to år arbejdet vedholdende på at skabe fundamentet for en tiltrængt udvikling af Hvalsø Bymidte i Vores Hvalsø og Projektkontoret i Hovedgaden.

Det har været et frugtbart forløb, hvor der er skabt muligheder, modnet samarbejder og knyttet bånd på kryds og tværs i byen. Arbejdsgrupper med lokale ildsjæle er lykkedes med projekter og aktiviteter omkring biblioteket, på stationen og i Hovedgaden.

Der er hentet inspiration fra andre byer, og der er udarbejdet en Vision for Hvalsø. Det er lykkedes at hente ekstern finansiering og kommunale midler til bymidteudviklingen i forbindelse med ansøgning om områdefornyelse, ligesom de mange engagerede ildsjæle sammen har udarbejdet et byfornyelsesprogram, der danner rammerne for indsatserne i områdefornyelsen.

Og som prikken over i’et er der nu skabt enighed om en plan for organiseringen af områdefornyelsen med udgangspunkt i Bysamarbejdet Hvalsø, der forbinder det lokale engagement i byen med kommunale medarbejdere, faglige kompetencer og politikere.

Vejen er med andre ord nu banet for forandring og forbedring af Hvalsø Bymidte, og det glæder Borgmester Carsten Rasmussen:

Jeg ser selvfølgelig også frem til, at vi alle kan høste frugterne af alt det flotte forarbejde, der er gjort, så alle i byen kan opleve konkrete fysiske forandringerne og inspireres til at være med i de kommende år. Men mindst lige så vigtigt er det, at vi fortsætter med at udvikle og styrke det lokale bysamarbejde, så det bliver en stærk ressource for byudviklingen, der kan en skabe en hel masse selv.

Vær med til dannelse af Bysamarbejdet Hvalsø

På Bysamlingen søndag den 2. april dannes Bysamarbejdet Hvalsø, der består af 11 repræsentanter med passion for byen, som sammen skal tage ansvar for gennemførelsen af områdefornyelsen i de kommende år.

Seks repræsentanter til Bysamarbejdet vælges på dagen fra de seks arbejdsgrupper, der aktuelt arbejder med forskellige områder af byens udvikling. Fem lokale foreninger stiller desuden med engagerede repræsentanter til Bysamarbejdet, herunder Hvalsø Bylav, Lejre Erhvervsforum, Skolebestyrelsen på Hvalsø Skole, Kulturkaravanen og Paraply Hvalsø Idræt.

Alle, der møder op på dagen, kan være med til at vælge repræsentanterne for de seks arbejdsgrupper.

Søndagsbrunch, Hvalsøsang og højtlæsning for børn

Alle aldre kan være med til at sætte gang i Hvalsø og områdefornyelsen, der starter med Hvalsøsang og søndagsbrunch på lokale råvarer fra Bager Sofus. For børnefamilierne er arrangeret højtlæsning og hygge for ungerne, så mor og far også kan være med.

Bysamlingen den 2. april er arrangeret af lokale ildsjæle og lokale arbejdsgrupper i samarbejde med Lejre Kommune. Læs mere og se programmet for dagen på www.voreshvalsoe.dk.


Faktaboks

DET SKER: Søndag den 2. april 2017 fra 9:30-13:00. HER: Kultursalen i Hvalsø Bibliotek. VI SERVERER: Brunch med lokale råvarer. VI SYNGER: Hvalsøsangen. DET FOR BØRN: Højtlæsning og hygge.

Yderlige informationer

Bjørn Henrichsen – projektleder for områdefornyelsen i Lejre Kommune: 53808188 eller bjhe@lejre.dk
Birgitte Boesen - Hovedgadegruppen: 2339 5272 eller mail@birgitteboesen.dk
Peter Schultz Jørgensen - Frodighed og Samspil: 4220 5099 eller psjcity@gmail.com
Ole D. Jensen - Stationsgruppen: 2373 9632 eller oledangvard@gmail.com
Charlott Bamford Christensen - Kunst og Forskønnelse: 2029 6424 eller jord.ax@sol.dk
Rolf Hegedys – Historiefortælling og Kulturarv: 4640 7717 eller agent@agentskilte.dk
Rene Jørgensen – Aktivitetsgruppen: 4071 1991 eller positivglad@gmail.com
Gert Fabrin – Hvalsø Bylav: 2245 7815 eller gertfabrin@hotmail.com
Søren Jepsen – Lejre Erhvervsforum: 2988 4181 eller sj@sjauto.dk
Merete Grunnet – Paraply Hvalsø Idræt: 2264 9938 eller merete@grunnet.one
Jens Breum – Kulturkaravanen: 2054 2959 eller jensbreum@live.dk
Louise Bonde Raasthøj – Skolebestyrelsen Hvalsø Skole: 2726 1231 eller lobralab@gmail.com

Pressen er velkomne til at indhente citater fra ovenstående, og nedenstående må også bruges:

Hovedgadegruppen – Birgitte Boesen: ”Vores Hovedgade – Vores ansvar”.

Historiefortælling og Kulturarv – Rolf Hegedys: ”Vi kalder også vores gruppe for Hvalpesti-gruppen. Kom og hør hvorfor på Bysamlingen den 2. april. Deltag også i konkurrencen med at tegne et logo til ”Hvalpestien”.
Lejre Erhvervsforum – Søren Jepsen: ”Vi i Lejre Erhvervsforum arbejder aktivt for at fastholde og sikre den positive udvikling, der sker i handelsbyen Hvalsø, nu og fremover. Vi vil sikre, at trafiksikkerheden er i højsædet, at børnenes skoleveje er beskyttet bedst muligt. Samtidigt vil vi sikre, at der er let og uhindret adgang til byens butikker, så at vi understøtter handlen i byen bedst muligt. Vi i Lejre Erhvervsforum lægger vægt på en god dialog mellem de forskellige interessegrupper, erhvervslivet og kommunen, til alles fælles bedste. Dette arbejde gør vi med glæde, til gavn for byens borgere, pendlerne og de handlende.”

Læs mere

Læs mere om områdefornyelsen i Hvalsø Bymidte på www.voreshvalsoe.dk, herunder:

Byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen

Visionen for HvalsøVisionen for Hvalsø

PROGRAM FOR BYSAMLING 2/4

09.30 – 10.00: Dørene åbnes og der serveres brunch.
10.00 – 10.10: Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen til dagen. Vi synger ”Hvalsøsangen”.
10.10 – 10.35: Kort præsentation af arbejdsgrupperne og områdefornyelsen. 
10.35 – 11.00: Vitaminindsprøjtning og inspiration – gode råd til vores arbejde med områdefornyelsen og samskabelsen i byen – ved Annika Agger. 
11.00 – 12.00: Præsentation af de 6 arbejdsgrupper og de 5 foreningsrepræsentanter.
12.00 – 12.45: Mød arbejdsgrupperne og valg af arbejdsgrupperepræsentanter til Bysamarbejdet Hvalsø.
12.45 – 12.55: Bysamarbejdet Hvalsø samles og præsenteres for byen og pressen 
12.55 – 13.00: Næste skridt - og tak for i dag.

Tilmelding er ikke nødvendig. Vel mødt!

Stort fremmøde til indvielse af egetræsbænk på Hvalsø Station

Skrevet den 02-11-2016

Onsdag den 26. oktober mødte en masse engagerede borgere op til den formelle indvielse af bænken på Hvalsø Station, som straks blev taget i brug.

Billede af indvielsen

Bænken har nu fået lys i cirklen, og jernrøret har fået en plakat, der beskriver formålet med bænken og borgerprojektet og anerkender de mange gode lokale sponsorer.  

Tak for det gode samarbejde

En del aktive borgere har været med til at realisere projektet og har hjulpet med at gøre indvielsen rigtig fin. Det skal de have en meget stor tak for. Også en stor tak til Musikskolen for at skabe god stemning til indvielsen, og til GRO for at åbne deres døre.

Fotoudstillingen om bænkens tilblivelse vil snarest blive lagt på www.voreshvalsoe.dk.

Se avisartikel her

Billede af musikere til indvielsen


Vores Hvalsø er et byudviklingsinitiativ, der gennemføres af Lejre Kommune i tæt samarbejde med byens borgere, foreninger,
erhvervsliv og alle andre interesserede.